Skt. Mortens Mølle

Nordvest for byen med dens volde lå der seks møller. På stribe lå Maglekilde mølle, Skt. Mortens Mølle, Kapelsmøllen, Sankt Clara mølle og Strandmøllen. Lidt for sig selv Vandhulsmøllen; om denne minder vejnavnet: Mølledammen. Alle disse møllers damme lå enten i vestre sænknings (i dag Byvolden osv.) bund eller var gravet ind i dens side, og de fik deres tilløb fra de fire store kilder. Ældre kort viser, at vandet fra Hellig Kors er gået til Vandhulsmøllens dam og herfra videre til Kapelsmøllens. Blegdamskilden og Højbrønd har naturligt haft afløb til voldgraven, hvorfra dette kan være ledet til Kapelsmølledammen. Maglekilde udgød sine vandmasser i sin mølles dam, hvorfra de løb videre til de fire andre Møller. Skt. Mortens Mølle fik først dam i 1700-tallet og lå indtil da bare midt i strømmen. Dette, at møllen ikke havde egen dam, er måske grunden til, at netop Skt. Mortens Mølle ikke var med i den første version af minibyen. Men den kendes i middelalderen, så det var en fejl. Da vi genopførte minibyen tog vi fejlen med os. Indtil en kyndig herre, Erik Kousgaard, som selv havde været med til at lave den oprindelige model, gjorde os opmærksom på, at den manglede. Nu er den så dukket op. Uden egen mølledam.