Venner søges

Vi har travlt med at bygge den nye Miniby i foreningen Minibyens Venner. Så travlt, at vi meget gerne vil være flere om jobbet. Vi mødes hver torsdag kl. 13.00 i håndarbejdslokalet i kælderen på Gråbrødre Skole. Hvor vi støber, sliber, grunder, maler og pynter. Vil du være med til dette, har vi masser af ledige pensler. Mød op en torsdag og se, hvad vi laver. Vi er der hver torsdag frem til 22/6. Så holder vi ferielukket. Fra 17/8 arbejder vi videre hver torsdag. Vi, der laver byen, er en rigtig forening med vedtægter, møder og ikke mindst sociale sammenkomster med både tørt og vådt. Hvis du melder dig ind INDEN sommerferien, kan du oven i købet få vores åbningsmiddag 10/8 med.